Microsoft OneDrive

Microsoft OneDrive er dit fildrev, som ligger online. Det betyder, at drevet følger med dig, hvis du skifter computer, og sikrer at du ikke mister dine filer, hvis din computer går i stykker.

En standard DTU-computer har allerede OneDrive installeret, og dit OneDrive-drev er låst af dit login og er krypteret.

Ikonet for Microsoft OneDrive viser synkroniseringsstatussen på det enkelte dokument. Du kan læse, hvad de enkelte ikoner betyder her.

Hvis du har et dokument åbnet, kan du arbejde videre på en sidestillet kopi af dokumentet mens du er offline. Din nye fil vil være lokalt gemt på din enhed, indtil enheden har adgang til internettet igen. Du skal selv huske at flytte rettelser over i det oprindelige dokument.

Filerne på dit OneDrive-drev kan kun ses af dig, indtil du deler dem.

OneDrive har sin egen sprogindstilling, og du skal derfor selv ændre sproget ved behov. Sprogindstillingen påvirker også, hvilket sprog værktøjslinjen i fx en word-fil åbnes i, hvis filen ligger i OneDrive.

Der kan opstå problemer med synkroniseringen i OneDrive. Kontakt IT-supporten for hjælp.

Skifter du initialer eller overgår en studerende fra studienummer til medarbejderinitialer, vil der opstå problemer med deling i OneDrive. Ved deling af filer eller foldere, skal disse deles på ny. Du kan opleve problemer med synkronisering ved initialskifte, i så fald skal du kontakte IT-supporten for hjælp.

Dit OneDrive-drev er kun til arbejdsfiler, og må derfor ikke bruges til at opbevare private filer.

Hvis en fil ikke er synkroniseret, er der ikke en backup af filen. Har filen været synkroniseret, kan du finde backup-filen.

OneDrive hostes af Microsoft, som har garanteret at alle data udelukkende gemmes på servere i EU.

Opdateret 15 september 2025